2021-11-01 Kommunikation for aktuarer

Kan du formidle din faglige viden, så dine tekster bliver læst og forstået på den rette måde – både af fagfæller og lægfolk – samtidig med at indholdet bevarer den faglige standard? Og ønsker du at blive bedre til at håndtere mødeoplæg, foredrag, taler eller faglige præsentationer i hverdagssituationer?

På dette kursus lærer du at skrive klart, kompetent og overbevisende, så dine tekster holder på alle niveauer, samtidig med at du får en god, solid basis for at kommunikere mundtligt. 

 

Tid

Mandag den 1. november 2020, kl. 9-16

Tirsdag den 2. november 2020, kl. 9-16

Onsdag den 3. november 2020, kl. 9-16

 

Sted

MBK A/S, Pilestræde 61, 1112 København K

 

Deltagere

Kurset er for dig, som ønsker at formidle din faglige kunnen, sådan at både lægfolk og faglige kolleger kan forstå dit budskab. På kurset lærer du bl.a. at skelne mellem de faglige niveauer, så du kan tilpasse din kommunikation til den enkelte situation.

Dette 3-dages kursus skal styrke din evne til både at kommunikere skriftligt og mundtligt, således at du efterfølgende kan trække på elementer fra kurset i din hverdag. 

 

Udbytte

Du får redskaberne til at opnå en klar og kompetent tone i dine tekster og oplæg, så de opnår faglig troværdighed. På kurset lærer du blandt andet at:

- skrive inddragende, så du får modtageren med fra første ord

- skrive ansvarstagende og imødekommende, så du fremstår troværdig

- skrive nutidigt, uden at det bliver poppet

- få tydeliggjort og præciseret det vigtigste i dit budskab

- inddele og opbygge en tekst hensigtsmæssigt, så budskabet underbygges

- fortælle historie med effektfulde indledninger og afslutninger

- stole på egne evner i face-to-face kommunikation

- blive mindre afhængig af manuskript

- forstå samt at udnytte kropssprog

- inddrage og engagere dine tilhørere

 

Form

Undervisningsformen på kurset veksler mellem oplæg fra underviseren, øvelser og praktiske opgaver. Vi stiller computer til rådighed, så du får mulighed for at deltage aktivt i skriveøvelserne og få tilbagemelding på resultatet. Du bliver ikke ensrettet på kurset, men vælger selv hvilke teknikker og redskaber, du anser for at være mest brugbare i dine arbejdssituationer. Tag derfor gerne egne eksempler med fra din hverdag.

 

Kursusindhold

På dette kursus er sprogteknikken i højsædet: Du får præsenteret nogle sproglige greb, som er hentet fra stilistikken – formidlingens fineste redskabskasse og uundværlig for alle professionelle skribenter. Vi glæder os til se dig på kurset, hvor vi sammen kan blive klogere på udfordringerne i dine kommunikationssituationer og hjælpe dig med finde ’den røde tråd’. 

 

Hjemmearbejde

Kursusudbyttet bliver klart størst, hvis hver kursist senest en uge inden kursusstart sender et arbejdsrelevant tekstuddrag til Kirsten Rask (post@kirsten-rask.dk), som underviser på den skriftlige del. Alle kursister skal desuden på 3. dagen holde en 5 minutters præsentation, så det er en god ide at have et udkast til dette klar (ellers må man forvente forberedelsestid om aftenen på 2. dagen).

 

Pris

7.500 kr. (ingen moms)

 

Tilmelding

Tilmeldingsfrist: 27. september 2021 kl. 20.00

Kurset er kun åbent for medlemmer af Aktuarforeningen.

Maksimalt deltagerantal: 10

 

Bemærk:

Framelding er kun mulig, hvis der er en deltager på ventelisten, som ønsker at overtage pladsen.

Man er altid velkommen til selv at overdrage pladsen til et andet medlem af Aktuarforeningen.

 

Arrangement oversigt

Start dato 01-11-2021
Slut dato 03-11-2021
Registration Start Date 02-06-2021
Max Pladser 11
Tilmelding slutter 29-10-2021 14:00
Pris 7.500,00DKK
Det foregår
MBK A/S, Pilestræde 61,1. 1112 København K
MBK A/S, Pilestræde 61,1. 1112 København K
MBK A/S, Pilestræde 61,1. 1112 København K
Log ind for tilmeldning.
7.500,00DKK 1