2021-11-22 Kommunikation for aktuarer *AFLYST*
Kan du formidle din faglige viden, så dine tekster bliver læst og forstået på den rette måde – både af fagfæller og lægfolk – samtidig med at indholdet bevarer den faglige standard? Og ønsker du at blive bedre til at håndtere mødeoplæg, foredrag, taler eller faglige præsentationer i hverdagssituationer?
På dette kursus lærer du at skrive klart, kompetent og overbevisende, så dine tekster holder på alle niveauer, samtidig med at du får en god, solid basis for at kommunikere mundtligt.
Tid
BEMÆRK: IKKE TRE DAGE I TRÆK.
Mandag den 22. november 2020, kl. 9-16
Torsdag den 25. november 2020, kl. 9-16
Fredag den 26. november 2020, kl. 9-16
Sted
MBK A/S, Pilestræde 61, 1112 København K
Deltagere
Kurset er for dig, som ønsker at formidle din faglige kunnen, sådan at både lægfolk og faglige kolleger kan forstå dit budskab. På kurset lærer du bl.a. at skelne mellem de faglige niveauer, så du kan tilpasse din kommunikation til den enkelte situation.
Dette 3-dages kursus skal styrke din evne til både at kommunikere skriftligt og mundtligt, således at du efterfølgende kan trække på elementer fra kurset i din hverdag.
Udbytte
Du får redskaberne til at opnå en klar og kompetent tone i dine tekster og oplæg, så de opnår faglig troværdighed. På kurset lærer du blandt andet at:
- skrive inddragende, så du får modtageren med fra første ord
- skrive ansvarstagende og imødekommende, så du fremstår troværdig
- skrive nutidigt, uden at det bliver poppet
- få tydeliggjort og præciseret det vigtigste i dit budskab
- inddele og opbygge en tekst hensigtsmæssigt, så budskabet underbygges
- fortælle historie med effektfulde indledninger og afslutninger
- stole på egne evner i face-to-face kommunikation
- blive mindre afhængig af manuskript
- forstå samt at udnytte kropssprog
- inddrage og engagere dine tilhørere
Form
Undervisningsformen på kurset veksler mellem oplæg fra underviseren, øvelser og praktiske opgaver. Vi stiller computer til rådighed, så du får mulighed for at deltage aktivt i skriveøvelserne og få tilbagemelding på resultatet. Du bliver ikke ensrettet på kurset, men vælger selv hvilke teknikker og redskaber, du anser for at være mest brugbare i dine arbejdssituationer. Tag derfor gerne egne eksempler med fra din hverdag.
Kursusindhold
På dette kursus er sprogteknikken i højsædet: Du får præsenteret nogle sproglige greb, som er hentet fra stilistikken – formidlingens fineste redskabskasse og uundværlig for alle professionelle skribenter. Vi glæder os til se dig på kurset, hvor vi sammen kan blive klogere på udfordringerne i dine kommunikationssituationer og hjælpe dig med finde ’den røde tråd’.
Hjemmearbejde
Kursusudbyttet bliver klart størst, hvis hver kursist senest en uge inden kursusstart sender et arbejdsrelevant tekstuddrag til Kirsten Rask (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.), som underviser på den skriftlige del. Alle kursister skal desuden på 3. dagen holde en 5 minutters præsentation, så det er en god ide at have et udkast til dette klar (ellers må man forvente forberedelsestid om aftenen på 2. dagen).
Pris
7.500 kr. (ingen moms)
Tilmelding
Tilmeldingsfrist: 16. oktober 2021 kl. 20.00
Link til tilmelding: https://www.aktuarforeningen.dk/index.php?option=com_eventbooking&view=event&id=122&catid=9&Itemid=385&lang=da
Kurset er kun åbent for medlemmer af Aktuarforeningen.
Maksimalt deltagerantal: 10
Bemærk:
Framelding er kun mulig, hvis der er en deltager på ventelisten, som ønsker at overtage pladsen.
Man er altid velkommen til selv at overdrage pladsen til et andet medlem af Aktuarforeningen.
2021-11-18 Etik og professionalisme i aktuarfaget
Tid
18. november 2021 kl. 09:00 - 16:00
Sted
Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Underviser
Morten Dige, Aarhus Universitet
Indhold
Kurset præsenterer et udvalg af teoretiske refleksioner over etik i forbindelse med at udøve et specifikt hverv eller fag med indbyggede standarder og krav eller forventninger om bl.a. høj troværdighed, samvittighedsfuldhed, professionalisme og etisk dømmekraft. Der vil blive præsenteret stof fra professionsetik, virksomhedsetik og moralpsykologi.
Deltagerne får tilsendt korte tekstuddrag af et omfang på max. 15 sider som forberedelse til kursets emner. Forud for kurset skal hver enkelt deltager desuden indsende en case med en etisk problematik til Morten Dige. I casen beskrives en situation, man selv har været ude for eller er blevet præsenteret for i sit virke som aktuar. En etisk problematik kan være kendetegnet ved ét eller flere af følgende træk (men listen er ikke komplet!):
- Man oplevede at nogen kom i klemme eller blev overset i en proces eller sagsgang.
- Man oplevede, at man ikke selv slog til i forhold til formelle eller uformelle standarder.
- Man oplevede, at handle imod sine personlige eller professionelle værdier.
- Man var nødt til at "stå på mål" for en beslutning eller fremgangsmåde, som man egentlig ikke kunne stå inde for.
- Man oplevede et dilemma: at man burde leve op til to ting, som gensidigt udelukker hinanden.
Beskriv casen, så du giver svar på følgende:
- Hvad var baggrunden for casen/situationen?
- Hvem var de relevante parter (interessenter)?
- Hvilke reelle handlemuligheder havde du i situationen?
- Hvilke grundlæggende hensyn (såvel formelle, juridiske som uformelle, etiske) mener du var på spil i casen/situationen?
- Fik situationen et efterspil og gav den anledning til refleksion/efterbearbejdning?
- Er der andre aspekter af casen, som du finder det relevant at nævne?
Casen sendes per mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., senest den 10. november.
Et udvalg af de indsendte cases vil blive inddraget i kurset, så I må gerne være forberedt på at give en ultrakort (2 min.) præsentation af casen.
Casene vil naturligvis blive behandlet i fortrolighed uden for kursets rum.
Pris
2.500 kr.
Tillmelding
Maksimalt deltagerantal: 25
Kurset er kun åbent for medlemmer af Aktuarforeningen.
Tilmeldingsfrist: 1. november 2021 kl. 20.00
Link til tilmelding: https://www.aktuarforeningen.dk/index.php?option=com_eventbooking&view=event&id=120&catid=9&Itemid=385&lang=da (du skal være logget ind)
Bemærk
Framelding er kun mulig, hvis der er en deltager på ventelisten, som ønsker at overtage pladsen.
Man er altid velkommen til selv at overdrage pladsen til et andet medlem af Aktuarforeningen.