Kurser primært for ikke-nyuddannede medlemmer
Disse kurser er for det ikke-nyuddannede medlem (uddannelsen flere år gammel). Kurset har til formål at lukke det hul som opstår som følge af ændringer i CS, således at et område, der ikke er dækket af medlemmets KUa og foreløbige efteruddannelse, optræder i den ændrede CS. Disse kurser udbydes således kun i forbindelse med ændringer i CS.
Et særligt behov for sådanne kurser opstår i forbindelse med tiltrædelsen af CS, eftersom tiltrædelsen kan opfattes som en ændring af CS fra ”ingenting” til den aktuelle CS. Tiltrædelsen skaber således huller, som søges lukket via udbud af disse kurser. Hullerne vil naturligvis afhænge af det enkelte medlems uddannelses alder samt dennes deltagelse i tidligere efteruddannelsestilbud.
Hvis det nye område i CS er dækket af den aktuelle KUa, er kurset ikke relevant for nyuddannede medlemmer. Kurset udbydes altså udelukkende af hensyn til ikke-nyuddannede medlemmer. Karakteristisk for et kursus til ikke-nyuddannede er, at det udbydes få gange indtil alle medlemmer har haft mulighed for at blive opdateret i henhold til den aktuelle CS. Hvis det nye område i CS ikke er dækket af den aktuelle KUa, vil kurset i en kort periode blive udbudt som både et kursus til nyuddannede som ikke-nyuddannede, hvorefter det vil fortsætte som et kursus specielt rettet mod nyuddannede medlemmer.
Kurser til ikke-nyuddannede der forventes afholdt inden for en årrække fra år 2003 og som samtidig omfatter nyuddannede:
Ledelsesrapportering og kommunikation, Health Care, EU-regulering.
Kurser til ikke-nyuddannede der forventes afholdt inden for en årrække fra år 2003 og som udgangspunkt ikke omfatter nyuddannede:
Investerings- og finansieringsteori.
Netop ”Investerings- og finansieringsteori” afspejler det særlige behov for kurser til ikke-nyuddannede, der opstår i forbindelse med DDAs tiltrædelse af CS. Det understreges, at DDA ved tiltrædelsen af CS ikke forpligter sig til at stille dette behov, eftersom tiltrædelsen alene vedrører kommende medlemmer. Men det er DDAs ambition over en årrække at give alle medlemmer mulighed for at opfylde kravene i CS.