Vi anbefaler, at man i løbet af en periode på 3 år bruger minimum 180 timer på CPD, heraf 60 formelle timer.

Anbefalingen opdeler kravet i formel og uformel efteruddannelse, som kan være flydende. Uddannelse hvor timetallet er objektivt måleligt (eks. kursusdeltagelse) er formel. Resten (eks. læsning af artikler) er uformel.

Der indføres et trafiklys, som indikerer hvor alvorligt afvigelser i forhold til anbefalingen vurderes:

• Kravet til grønt lys er: Minimum 120 timer, heraf 40 formelle over en periode på 3 år.
• Kravet til gult lys er: Minimum 60 timer, heraf 20 formelle over en periode på 3 år.
• Opfylder man ikke kravet til gult lys, går man i rødt lys.

CPD – hvad og hvordan?

1. Hvad er CPD?

CPD kan defineres som udviklingen af tekniske, personlige og professionelle færdigheder og kompetencer gennem en aktuars arbejdsliv. Følgende er nøglepunkter:

• CPD er udvikling af tekniske aktuarmæssige færdigheder, relaterede professionelle færdigheder, forretnings- og ledelsesmæssige færdigheder, professionalisme og personlige færdigheder så som selvstændighed.
• En aktuars studieperiode er starten på en livslang lærings- og udviklingsproces.
• Den enkelte aktuar er selv ansvarlig for sit udviklingsprogram. Varierende behov kan opstå på forskellige tidspunkter og stadier af karrieren.
• I planlægningen af et udviklingsprogram må aktuaren inddrage vedligeholdelse, udvikling og forbedring af færdigheder og viden.
• For mange aktuarer vil udviklingsprogrammet være en del af den udvikling, der aftales med arbejdsgiveren.

2. Behovet for CPD

Alle aktuarer anbefales CPD bl.a. af følgende grunde:

• Det er vigtigt, at en aktuar følger med i udviklingen af aktuarmæssige teknikker så arbejdet udføres på en aktuel og relevant måde.
• Der er generelt vigtigt, at aktuarerne er og anses for at være kompetente inden for deres område.
• Professionens anseelse hænger sammen med, at aktuarerne giver aktuelle og relevante råd.
• En aktuar må være bekendt med nye metoder og forhold der har indflydelse på relevansen af modeller og antagelser.
• En aktuar må vedligeholde sit kendskab til den sammensatte branche, i hvilken han/hun arbejder.
• Ved afslutningen af sin uddannelse er aktuaren i starten af sin karriere og har stadig meget at lære og erfare, og CPD er essentiel i udviklingen.
• En aktuar må være vidende om ny aktuarmæssig praksis og forandringer til eksisterende.
• En aktuar må være bekendt med udviklingen i national og international lovgivning og regelsæt.
• En aktuar må regelmæssigt blive udfordret gennem professionelle spørgsmål.
• En ansvarshavende aktuar må være bekendt med udviklingen i sin rolle og i regelsættet som styrer hans/hendes ansvar.
• En aktuar kan have mange forskellige roller gennem karrieren inklusiv lederroller, og personlig udvikling vil være nødvendig for at udfylde disse roller.
• Aktuarer, der bevæger sig i det internationale miljø, må have kendskab til relevante standarder og regelsæt samt aktuarmæssig praksis i de forskellige lande.
• Udvidelsen af professionen betyder, at aktuarer påtager sig roller i nye områder med nødvendigheden af CPD til følge.

3. Hvordan planlægges CPD?

Hver enkelt aktuar anbefales at planlægge sin professionelle udvikling.

• Aktuaren bør opsætte mål for sin CPD.
• De udviklingsaktiviteter som aktuaren planlægger, bør relatere sig til disse mål.
• Relevant arbejdserfaring indgår i udviklingsplanen.
• Den enkelte aktuar bør overvåge og opfølge på sin udvikling, delvist i samarbejde med sin arbejdsgiver.

4. Hvordan opnås CPD?

CPD kan opnås på mange forskellige måder, herunder ved deltagelse i:

• aktiviteter arrangeret af DDA og  Dansk ASTIN, herunder møder.
• efteruddannelseskurser arrangeret af DDA.
• internationale seminarer, kollokvier og konferencer.
• kurser på universitetet (åbent universitet).
• sommerskoler o.l.
• relevante kommercielle konferencer og seminarer.
• kurser og diskussionsgrupper på arbejdspladsen.
• forskningsaktiviteter, alene eller i grupper.
• udvalgsarbejde under DDA.
• undervisning og vejledning af aktuarer og aktuarstuderende.
• udvalgsarbejde i Forsikring og Pension og i Finanstilsynet.
• arbejdsgrupper i internationale organisationer som GC og IAA.
• skrivningen af relevante artikler og bøger.
• læsning og studie af relevante artikler og bøger.
• relevante diskussionsgrupper på internettet.
• aktiviteter arrangeret inden for andre relevante områder, f.eks. forsikringsjura og IT.